Om projektet

Musik kan være lindrende, trøstende og favnende. For både musikeren og sygeplejersken gemmer der sig muligheder i musikalske omsorgspraksisser. Musikeren kan blive klogere på, hvornår og hvordan en musikalsk praksis er omsorgsfuld. Det kræver den viden og de erfaringer, sygeplejersken har, med at lytte til patienter og få indsigt i deres særlige situation. Sygeplejersken kan lade sig inspirere af musikken og det, den bevirker hos tilhøreren, så den æstetiske sans og lysten til at eksperimentere styrkes.

I foråret 2025 blev den første workshop, hvor sygeplejerskestuderende fra VIA University College mødte musikstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium, afholdt. Workshoppen tog form af et undringsværksted, hvor fortællinger om omsorg blev undersøgt, krydret med musikeksempler.

Konceptet tænkes gentaget og videreudviklet de kommende år.

Projektperiode

2025-

Samarbejdspartnere

  • Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College
  • Forskningscenter for borger og samfund, VIA University College
  • Det Jyske Musikkonservatorium.

Støttegivere

  • Forskningscenter for borger og samfund, VIA University College
  • Det Jyske Musikkonservatorium.